Danske Delebiler
Changing the world, let's do - together we can...
2011

Konference om delebiler på Christiansborg

Billede af Connie Hedegaard
Danske Delebiler afholder d. 13. januar 2012 en stor konference med deltagelse af bl.a. EU's klimakommisær Connie Hedegaard.

Det samlede
program kan ses her

Deltagelse er gratis - tilmelding er dog nødvendig og foretages her:
www.toef.dk/konferencer

Dato og tidspunkt:
Fredag d. 13. januar 2012 kl. 9.00 - 15.15

Sted:
Fællessalen, Christiansborg, København

Arrangører:
Danske Delebiler
Transportøkonomisk Forening
Anne Baastrup MF, trafikordfører for SF

Delebil mest økonomisk versus privatleasing

Delebil er mere fleksibel og økonomisk end privatleaset bil for en almindelige delebilsbruger.

Et af Køge Delebils medlemmer har lavet en prissammenligning mellem Delebil og privatleaset bil, som over en femårig periode viser en markant besparelse ved at bruge delebil i forhold til privatleaset bil.

Medlemmet, der i øvrigt har været initiativtager til opstart af Køge Delebil for ti år siden, består af to voksne og tre børn i gymnasiealderen. Begge forældre arbejder i Storkøbenhavn og benytter offentlig transport og cykel til daglig. Familiens unge bruger lejlighedsvis også delebil, men fortrinsvis cykel.

Siden 1. Januar 2005 har delebils familien haft udgifter til delebil for kr. 200.284,- fordelt på 75 fakturaer alt inklusiv og haft et gennemsnitligt månedligt forbrug på 613 km. Samlet har den typiske delebilsfamilie haft en udgift på kr. 2.671,- pr. måned ved brug af delebil.

Med en leasingløsning med f.eks. en Peugoet PL 308 1,6 HDI 92 HK FAP, ville det koste kr. 2.475,- for leasing plus kr. 395,- i forsikring. Ved kørsel på 20 km pr. liter er dieselprisen estimeret til kr. 368,- pr. måned. Dertil kommer en ekstraordinær leasingydelse på kr. 20.000,- som fordelt på 36 måneder er kr. 556,- pr. måned samt årlig vægtafgift på kr. 5.760,- eller i alt kr. 480,- pr måned.

Leasingløsningen ville koste familien en gennemsnitlig månedlig ydelse på kr. 4.274,- hvilket giver en markant besparelse og stor fordel ved at bruge delebil.

Dertil kommer at Delebilsordningen giver en fantastisk fleksibilitet for brugerne, idet delebilsordningen tilbyder flere forskellige biltyper, lige fra to personer SmartCar til syv-personers Berlingo så delebilsbrugerne kan booke den bil, der passer bedst til kørselsbehovet.

Men hvad med tilgængeligheden kunne man så spørge? Vores medlemsundersøgelse i sommer viste at medlemmerne i 96 % af de tilfælde de har haft brug for bil, har kunne booke bil på de ønskede tidspunkter hvor de har haft brug for bil selv med meget kort varsel. Dette understreger Køge Delebils slogan 'Delebil er din bil, når du har brug for bil', fordi der altid er adgang til delebil med lidt planlægning og omtanke.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Car2go - ultimativ mobilitet i Hamborg

Car2go
I Hamborg har de gennemført et delebilsprojekt som overhaler de fleste andre delebilsprojekter og giver dem baghjul.

Inspireret af bycykelkonceptet har de med konceptet Car2go nu gjort det endnu mere fleksibelt at bruge delebil. Hamborg er den tredje større by som har indført konceptet, der fungerer på samme måde som bycyklen, bare med delebiler. Du behøver ikke reservere bilen på forhånd men Du finder en bil og så kører man.

Hvis du ikke kan spotte en bil, så tager du din smartphone frem og spotter bilen via GPS. På din smartphone kan du reservere den ønskede bil i 15 minutter, så du undgår at en tilfældig Hamburger snupper den ønskede bil. Sådan! Mere fleksibelt og enkelt bliver det ikke.

Som i andre delebilsordninger, så betaler du kun for dit forbrug og du behøver ikke tænke på parkeringsbillet. Parkering er nemlig betalt – ligesom benzin og forsikring.

I modsætning til bycykelkonceptet, hvor cyklen kun må bruges indenfor et afgrænset område er der ingen begrænsninger med Car2go bilerne, der sågar også må bruges i udlandet. Den eneste betingelse er at du afleverer bilen indenfor 'bymuren'.

______________

Fakta om Car2go

• Car2go findes i Ulm og Hamburg i Tyskland, samt i Austin, Texas og Vancuver, Canada.

• Car2go er et samarbejde mellem Daimler og Europcar.

• Prisen for at melde sig ind i ordningen er € 29. Forbrugsafregningen er minutbaseret som i et telefonabonnement. Minuttaksten er € 0,29 – dog maks. € 14.90 i timen.

• Der er ingen krav til, hvor du skal aflevere bilen. Bilen skal dog efterlades indenfor 'bymuren'.


Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Medlemsundersøgelse i Køge Delebil

Bestyrelsen i Køge Delebil har i juni gennemført en stor medlemsundersøgelse for at få mere viden om medlemmerne, herunder medlemmernes erfaring og oplevelser med Køge Delebil. Undersøgelsen blev gennemført som en rundringning til halvdelen af foreningens medlemmer i slutningen af juni måned og gav et godt billede af medlemmerne og hvad de lægger vægt på i forhold til Køge Delebil. 

Medlemmerne har generelt en meget stor tilfredshed med Køge Delebil. 98 % af medlemmerne udtrykker stor tilfredshed med deres medlemsskab og alle ville anbefale Køge Delebil til andre. De typiske medlemmer er over 30 år, har børn og bruger cykel eller kollektiv trafik som primær transportform og delebil til besøg, indkøb, småture og erhvervskørsel. 

Undersøgelsen viste at bilerne i praksis har en meget stor tilgængelighed og kan bookes selv med meget kort varsel. Det viste sig at medlemmerne i 94 % af bookingerne har adgang til delebil og i gennemsnit kun to gange i løbet af et år havde oplevet ikke at kunne booke en bil, hvilket svarer til et problem hver 17'ende gang. Dette understreger at man altid, med lidt planlægning og omtanke kan booke en delebil. 

En langt overvejende del af medlemmerne har fået kendskab til Køge Delebil fra andre delebilsmedlemmer, hvilket understreger vigtigheden I at udbrede det gode budskab via mund-til-mund metoden.

Medlemmerne i Køge Delebil valgte delebil fordi deres gamle bil blev for dyr eller fordi deres behov for egen bil forsvandt. 80 % af medlemmerne udtrykker tilfredshed med bilernes placering og generelt er der et stort ønske for at placere bilerne i nærheden af offentlig transport. 

Medlemmerne udgør et bredt udsnit af befolkningen med en erhversrettet eller akademisk uddannelse, og bor i både egenbolig og lejebolig med et indtægtsniveau jævnt fordelt over hele spekteret. Der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd som både er gift, samboende og singler.

Kun halvdelen af medlemmerne udtrykte tilfredshed med Køge Delebils eksisterende biltyper og der er et stort ønske om en bil med plads til fire personer i den billigste prisklasse.  Set i lyset af de mange børnefamilier giver dette meget mening og bestyrelsen arbejder videre med en justering af bilparken samt de øvrige gode foreslag som medlemmerne gav udtryk for i forbindelse med medlemsundersøgelsen.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Berlin satser på sammenhængende trafik

I juni måned denne sommer blev der i Berlin indført helt nye muligheder for offentlig trafik i kombination med delebil og cykel som er en stor succes.

I en forlænget testperiode har Deutsche Bahn tilbudt kunderne et såkaldt mobilitetskort, et tre måneders abonnementskort der udover at gælde for den lokale S-bahn og offentlig trafik også har åbnet døren til delebiler fra delebilsfællesskabet '
e-flinkster' og cykelkonceptet 'Call a bike'.

Cykelkonceptet 'Call a Bike' er udbredt over et stort antal af tyske stationer, og fungerer lidt på samme måde som delebil, bare med cykel. På rigtigt mange stationer rundt omkring i Tyskland, er der mulighed for brugerne kan låne en cykel i en kortere eller længere periode for at styrke den kollektive trafik og det er meget populært.

Mobilitetskortet har været en kæmpe succes og oversteg Deutsche Bahn's vildeste forventninger, og det har vist sig at være et meget attraktivt kort på hånden.

Mobilitetskortet styrker den kollektive trafik og tilbyder samtidig et smertefrit og gnidløst samspil med både delebiler og delecykler, og Berlinerne har taget rigtigt godt i mod det nye eksperiment.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Delebil, cykel og kollektiv transport

Delebil i kombination med cykel og offentlig transport er en suveræn bæredygtig transportform, der er god for både økonomi, helbred og miljø.

Delebil giver øget kørselsbevidsthed og et meget synligt overblik over dit kørselsforbrug og dine transportudgifter. Delebil er en rigtig god kombination med især cykel og offentlig transport og delebil er din bil når du har brug for bil.

Med delebil har du altid adgang til bil og der er en høj tilgængelighed til biler i de danske delebilsordninger. Især med lidt planlægning og omtanke går du aldrig forgæves til en delebil, som altid kan bookes selv med meget kort varsel.

Se mere om de danske delebilsordninger her på websitet og kontakt Danske Delebilers sekretariat på telefon 3535 1411 (man-fre kl. 9-12.30) for mere information om hvordan du bliver godt kørende til gavn for økonomi og miljø.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Køge Delebil - også for virksomheder

Virksomheder og selvstændige kan med fordel også være medlem af en Delebilsordning og benytte Delebiler. Med en delebilsordning har du altid adgang til bil lige så længe du har brug for det og medlemskabet giver en fantastisk fleksibilitet og gevinst for dig og din virksomhed.

Ved at bruge delebil får virksomheder og selvstændige et meget konkret overblik over firmaets transportudgifter og har mulighed for at bruge bil uden at skulle binde mange penge i fx. en leaset eller købt bil. Samtidig er der ingen uforudsete udgifter, fordi der afregnes efter forbrug.

Med lidt planlægning og omtanke er det altid muligt at booke en delebil når der er behov for det. Især for virksomheder og selvstændige, der primært har brug for bil i dagtimerne og hverdagene hvor delebilerne er allermest disponible, er fordelen ved et medlemskab af en delebilsordning meget stor for firmaet.

Som et ekstra plus kan din virksomhed oftest også indgå aftale om at de ansatte må gøre brug af delebilsordningens biler i privat regi, hvilket er et spændende personalegode for de ansatte og en god måde at skabe øget synlighed for miljø og bæredygtighed.

Mange virksomheder rundt omkring i Danmark bruger allerede delebil og der er flere og flere virksomheder, som kan se det smarte i et medlemskab af en delebilsordning.

Få mere information om de danske delebilsordninger her på websitet eller kontakt Danske Delebilers sekretariat på telefon 3535 1411 (man-fre kl. 9-12.30).

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Zipcar - delebil på Amerikansk



Den største Amerikanske delebilsordning - Zipcar - blev grundlagt i 2000 og er i dag verdens største delebilsforening med over 400.000 medlemmer og biler i 49 større byer i USA samt Canada og England.

Zipcars 400.000 medlemmer gør brug af en aktiv bilpark på over 9000 biler fordelt på 4400 steder og brugerne repræsentere 80 % af de aktive delebilsbrugere i USA.

Zipcars bilpark udgøres af mere end 70 forskellige bilmærker fra blandt andet Audi, BMW, Citroen, Ford, Honda Kia, Mazda NissanSmart mv.

Den største Danske Delebilsordning er Københavns Delebiler som har mellem 50-75 biler fordelt rundt omkring i Storkøbenhavn.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

30% af de danske bilejere kan spare minimum halvdelen af deres transportudgifter

Med udgangspunkt i FDM ́s beregningsmetode har Køge Delebil lavet en beregning af omkostningerne ved at eje en bil og ved at bruge Delebil.

Konklusionen er, at kører man under 15.000 km. pr år er delebilen billigere end privatbilen. Kører man under 6.000 km pr år, koster delebilen under det halve.

Sammenligner man en delebil på max. 3 år med en ældre ejerbil på 5–8 år, er delebilen halvt så dyr ved 5.000 km.

30% af de danske bilejere har et årligt kørselsforbrug på under 6.000 km om året og kan derfor med fordel udskifte deres dyre privatbil med en delebil.

Delebil er i kombination med offentlig transport eller cykel derfor en meget fordelagtig transportform for både helbred, økonomi og miljø.

Ønsker du mere information om
Køge Delebil eller om delebilisme generelt, er du meget velkommen til at kontakte Køge Delebils administrator Julius Nielsen på telefon 2810 3706 eller Danske Delebilers sekretariat på telefon 3535 1411 (man-fre kl. 9-12.30).

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Københavns Delebiler introducerer Elbiler



Så er elbilerne lanceret i bilparken hos Københavns Delebiler.

Klima- og energiminister Lykke Friis, og teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard hjalp de nye elbiler på vej og holdt ved introduktionen nogle gode taler med mange rosende ord om både elbiler og delebiler.

Især Lykke Friis har et særdeles godt kendskab til delebilisme, fordi hun selv er medlem af en delebilsforening.

Bo Asmus Kjeldgaard var også meget begejstret for elbiler som delebiler, især på grund af den store reduktion af støj- og partikelforurening, som bilerne bidrager med til bymiljøet.

Ved introarrangementet nævnte han også at Københavns Kommune har 500 elbiler på gaden i København inden starten af 2012 som mål, og det er selvfølgelig en udvikling, som delebilsforeningerne er glade for at være med i.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Køge Delebil fylder 10 år i 2011 - Stort tillykke

I 2001 tager Det Grønne Hus i Køge initiativ til at oprette Køge Delebil, på baggrund af blandt andet de gode erfaringer med delebiler i København og Silkeborg.

Initiativet er stærkt og bæredygtigt og delebilerne i Køge fungerer idag som et meget favorabelt supplement til offentlig transport og godt alternativ til egen bil for alle borgere, private virksomheder og offentlige institutioner i Køge.

Vil du vide mere om Køge Delebil kan du finde mere information rundt på
www.koege-delebil.dk eller ved at kontakte foreningens formand Julius Nielsen på telefon 2810 3706.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Delebil for dig og dine bedste venner

Delebil betaler sig ifølge forbrugerstyrelsen for husstande med et kørselsforbrug på under 15.000 km årligt og én delebil kan derfor sagtens dække kørselsbehovet for mellem 6-9 husstande.

Har du brug for ny bil eller lyst til at skrotte din gamle udtjente øse, kan du ved at samle mellem 6-9 nye medlemmer i dit lokalområde, få stillet en prisfornuftig og miljørigtig bil til rådighed i en af de danske Delebilsordninger.

Delebiler bookes som regel i et meget nemt bookingsystem på internettet. Der betales efter kørselsforbrug og med lidt planlægning og omtanke har man altid adgang til delebil når man har brug for bil.

Kig rundt på her på websitet for mere information.

Hvis du er blevet interesseret i hvordan delebilisme fungerer eller ønsker hjælp til igangsætte nyt delebilsinitiativ i dit lokalområde, er du velkommen til at kontakte Danske Delebilers sekretatiat på telefon 3535 1411 (man-fre kl. 9-12.30).

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster

Hertz-delebiler udskifter til nye Ford-biler

Den kommercielle delebilsordning Hertz-delebiler er snart ved at være igennem en fornyelse af deres bilpark, hvor der primært satses på nye Ford-biler.

Alle Hertz Delebilsmedlemmer kommer således snart til at køre i Ford Fiesta eller Ford Focus Stationcar. Desuden vil bilparken også blive opgraderet med nye varevogne.

Fremover vil medlemmerne af Hertz Delebilen også have mulighed for at transporterer større indkøb og fragte møbler i nye Ford Transit vogne.

Delebiler har en rigtig god effekt på miljøet pga. bla. øget kørselsbevidsthed og kan nemt erstatte mellem 4-5 personbiler.

Delebiler fungerer efter principperne som ved en almindelig lejebil, men med en endnu større fleksibilitet og en langt bedre økonomisk fordel. Fællesskabet deles om de faste udgifter og der betales derfor en meget lav fast månedlig udgift samt efter den enkeltes kørselsforbrug.

Delebiler er som udgangspunkt ikke forankret omkring samkørsel som nævnt i flere danske medier ifm. det dårlige snevejr før jul. Behovet omkring samkørsel dækkes af flere danske pendlerordninger som fx.
pendlernet.dk

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster