Danske Delebiler
Changing the world, let's do - together we can...

Car2go - ultimativ mobilitet i Hamborg

Car2go
I Hamborg har de gennemført et delebilsprojekt som overhaler de fleste andre delebilsprojekter og giver dem baghjul.

Inspireret af bycykelkonceptet har de med konceptet Car2go nu gjort det endnu mere fleksibelt at bruge delebil. Hamborg er den tredje større by som har indført konceptet, der fungerer på samme måde som bycyklen, bare med delebiler. Du behøver ikke reservere bilen på forhånd men Du finder en bil og så kører man.

Hvis du ikke kan spotte en bil, så tager du din smartphone frem og spotter bilen via GPS. På din smartphone kan du reservere den ønskede bil i 15 minutter, så du undgår at en tilfældig Hamburger snupper den ønskede bil. Sådan! Mere fleksibelt og enkelt bliver det ikke.

Som i andre delebilsordninger, så betaler du kun for dit forbrug og du behøver ikke tænke på parkeringsbillet. Parkering er nemlig betalt – ligesom benzin og forsikring.

I modsætning til bycykelkonceptet, hvor cyklen kun må bruges indenfor et afgrænset område er der ingen begrænsninger med Car2go bilerne, der sågar også må bruges i udlandet. Den eneste betingelse er at du afleverer bilen indenfor 'bymuren'.

______________

Fakta om Car2go

• Car2go findes i Ulm og Hamburg i Tyskland, samt i Austin, Texas og Vancuver, Canada.

• Car2go er et samarbejde mellem Daimler og Europcar.

• Prisen for at melde sig ind i ordningen er € 29. Forbrugsafregningen er minutbaseret som i et telefonabonnement. Minuttaksten er € 0,29 – dog maks. € 14.90 i timen.

• Der er ingen krav til, hvor du skal aflevere bilen. Bilen skal dog efterlades indenfor 'bymuren'.


Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster