Danske Delebiler
Changing the world, let's do - together we can...

Større kommunal opbakning til delebiler

Stadig flere og flere kommuner finder ud af de mange fordele som delebiler giver borgere, virksomheder og institutioner rundt omkring i hele Danmark. Greve Kommune har allerede indgået aftale om delebiler med Letsgo.dk som er landet største delebilsforening og endnu flere kommuner overveje eller er på vej med delebilsordninger fordi delebiler giver en lang række fornuftige fordele.

Stadig flere kommuner finder delebiler er et stærkt alternativ
I Hvidovre kommunes teknik og miljøudvalg er delebilstankerne også kørt i stilling og det er kommunens plan at reservere en række centrale parkeringspladser, som kunne være interessante for delebiler.

I Hedensted arbejder økonomiudvalget med en spændende løsning, som kan medvirke til at kommunens biler bruges som delebiler for borgerne når bilerne ikke anvendes af kommunens medarbejdere. Som lovgivningen er indrettet i øjeblikket må kommunen ikke umiddelbart stille deres biler til rådighed for borgerne. Men økonomiudvalget arbejder med en løsning hvor der oprettes en delebilsordning og kommunen bliver medlem af denne på lige fod med borgerne, og derefter booker bilerne fast i dagtimerne, hvor de primært har brug for biler, og derudover kan borgerne booke og bruge delebilerne.

Større fokus på delebilisme
Rundt omkring i Danmark er der tiltagende større fokus på alle fordelene ved brug af delebiler, hvilket også afspejler sig i vidensarkivet, hvor der er et par nye artikler af direktøren for Letsgo.dk Bjarke Fonnesbech. Læs
Bjarkes gode delebilsartikel fra tidsskriftet "Trafik og Veje" samt det spændende input til trængselskommisionen.

Konference om fremtidens transport

ida_logo_viden-3 toef-logo-3


Transport Økonomisk Forening (
TØF) afholder
konference om fremtidens transport:

Fra Ribe til København - Mobilitet i byer

Mandag den 21. januar 2013 - kl. 9-16

i Ingeniørhuset
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V.


Med fokus på
byer og mobilitet, byrum og adfærd, bæredygtighed og byernes opland.

Hovedtalerne er transportminister Henrik Dam Kristensen og formanden for Trængselskommisionen Leo Larsen. Der vil være indlæg om delebilers muligheder og oplægsholdere med trafikindlæg om Paris og London under Olympiaden. 

Dagen afsluttes med paneldebat med partiernes trafikordførere og politikere fra Hovedstadsområdet og Aalborg. Efter konferencen byder TØF på et glas vin og mulighed for faglig og hyggelig snak.

Mere information om konferencen findes på Transport Økonomisk Forenings webside -
www.toef.dk

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster Danske Delebiler

Farum Delebil tester i øjeblikket nyt system

Farum Delebil tester i øjeblikket nyt satellitbaseret afregningssystem

Farum Delebil har igennem et stykke tid arbejdet med udvikling at et nyt satellitbaseret afregningssystem og er nu nået til testfasen, hvor systemet afprøves i en række nye biler.

Løsningen gør det muligt at skrotte de eksisterende nøglebokse, og giver langt større fleksibilitet i forhold til hvor delebilerne kan placeres. Samtidig er det slut med at opdaterer bookingsystemet manuelt hver måned, idet at antal kørte kilometer automatisk registreres og indsættes i bookingsystemet.

Det nye system forhindre også at brugerne kommer til at tage den forkerte bil, idet brugerne kun kan åbne bilen de har booket hjemmefra, med et nøglekort. På denne måde tyverisikrers bilerne også betydeligt bedre.

På sigt åbner den nye km-registrering også mulighed for en strammere betalingsmodel, idet man kan afregne sit kørselsforbrug til Farum Delebil direkte og automatisk via Dankort betaling.

Systemet er i testfasen lige nu og vi glæder til mere information om systemet når det kommer.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster Danske Delebiler

Svendborg Kommune satser på delebiler

Stadig flere borgere og institutioner rundt omkring i Danmark bliver interesseret i fordelene ved delebiler. I Svendborg er der politisk opbakning til at fremme delebilisme og på et møde i Teknik og Miljøudvalget den 13. august 2012 blev det vedtaget at kommunen vil fremme en delebilsordning baseret på el-biler.

Politikerne i Svendborg Kommune har kigget på delebilsordningen Let's go i København og Århus, som har stor succes og mener der er store muligheder i delebilskonceptet, både for miljøet og for trængslen. En Delebil erstatter mellem 4-9 personbiler afhængigt af hvilken landsdel og by man tager udgangspunkt i og er en rigtig god løsning hvis man har et moderat kørselsbehov.

Læs mere her om politikernes forslag vedrørende delebilisme i Svendborg.

Delebiler mindsker trængslen

Delebiler medvirker til reduktion af trængslen på de danske veje og indgår som centralt element i trængselskommisionens kommissorium, hvor de skriver:

Endelig skal Kommissionen vurdere mulighederne for at skabe øget incitament til at anvende samkørsel, delebiler og biler m.m. med lavere miljøbelastning ved f.eks. at øge disses fremkommelighed, prioritere p-pladser eller lignende i hovedstaden’.

Der er ingen tvivl om at Delebilisme har et stort uudnyttet potentiale, som endnu ikke er brugt optimalt. Med det nye kommissorium fra trængselskommissionen vil der blive sat endnu større fokus på delebilisme og delebilismens mange gode muligheder.

Kommissorium fra Trængselskommisionen

Foreslag til temaer og arbejdsgrupper

Oplæg fra arbejdsgruppe


Med venlig hilsen
Søren Gyring-NIelsen
Webmaster Danske Delebiler