Nyt Medlem
21/01/2010
Danske Delebiler byder vores nye medlem – Move About DK – velkommen i vores fælles forening.
Lidt om vort nye medlem:
Move About præsenterer Danmarks først delekoncept kun for elbiler. Konceptet lanceres i første omgang med otte elbiler på to centrale lokationer i København med opbakning fra Københavns Kommune og Schneider Electric.
Move About ApS i Danmark er et datterselskab til norske Move About AS.
Move About blev grundlagt i 2007 af erfarne iværksættere med fokus på bæredygtig udvikling. I 2008 introducerede Move About Skandinaviens første delebilsflåde med elbiler i Oslo.
I foråret 2009 lancerede vi tjenesteydelser i Göteborg og Move About driver i dag den største flåde af el-delebiler i verden med over 60 biler.
Move About, Danmarks målsætning er at alle i det indre København skal have adgang til en elbil indenfor 300 meter. Deres vision er at tilbyde sjov, praktisk og omkostningseffektiv personlig mobilitet som bruger mindst mulig energi, produktionsresurser og offentligt rum.
Læs mere på http://www.moveabout.dk/
