Danske Delebiler
Changing the world, let's do - together we can...

Delebiler gir bedre miljø og mindre trafik.

Delebiler medvirker til at ændre det moderne menneskes trafikadfærd ved blandt andet at øge kørselsbevidstheden samt erstatte personbiler for mellem 6-9 familier.

Delebiler kan på denne måde medvirke til at skabe mindre trafik på vejene samt forbedre miljøet.

Derfor er det en rigtig god idé at skabe de mest optimale betingelser for delebiler og de forskellige delebilsforeninger rundt omkring i Danmark.

Dette kan opnåes ved fx. at give fri parkering til alle delebiler, ved at sikre afgiftsfrihed for delebiler eller ved at intensivere støtteordningerne til fremme af delebilisme.

Delebiler er meget fleksible og økonomisk fordelagtige for samfundet og brugerne generelt.

Derfor burde fx. flere almennyttige boligselskaber tilbyde delebiler på samme måde som de tilbyder vaskeri eller eksempelvis fitnesscenter for deres beboere. Mindre landsbyer kunne også have stor gavn af delebiler, der mange steder kunne erstatte den manglende offentlige trafik. Især mange børnefamilier med adgang til kollektivtrafik i hverdagen, kan have stor gavn af at supplere deres dagligdags transportbehov med en delebil, når de skal på weekendture, sommerferie eller shopping.

Delebiler er derfor rigtig god for miljøet, økonomien og vores samfund generelt og husk: Med delebil har du altid ret til bil.

Med venlig hilsen
Søren Gyring-Nielsen
Webmaster