Historie
Delebiler som formelt begreb stammer tilbage fra efterkrigstiden, hvor den første organisation Sefage (Selbstfahrergemeinschaft) blev startet i Zürich, Schweiz i 1948. Udgangspunktet var dengang at sikre bilrådighed for de, der ikke selv havde råd til at købe bil. Med stigende konjunkturer og forbedrede levevilkår blev dette grundlag for delebiler snart undermineret.
I løbet af 1980’erne blev delebiler genoplivet, nu med det klare sigte at reducere bilafhængigheden og dermed afhjælpe en række trafikale og miljømæssige problemstillinger. I 1987 blev der etableret delebilordninger i Schweiz og i Tyskland, og disse to lande har siden stået for en meget væsentlig del af de europæiske delebilbrugere. På verdensplan var der i 2000 ca. 140.000 brugere af delebiler, hvoraf godt 100.000 var schweizere og tyskere, og godt 20.000 fra andre europæiske lande (Britton 2000).

I 1998 fulgte etableringen af delebilordninger i Århus og i København. I Århus blev ordningen etableret som en forening og drives fortsat af medlemmerne/brugerne selv. I København blev delebilordningen udbudt af Hertz Biludlejning efter opfordring af Københavns Kommune. Hertz har siden etableret delebilordninger i andre danske byer. I 1999 blev der ligeledes etableret medlems/brugerorganiserede delebilbilklubber i Farum og i Silkeborg. I 2000 blev Danske Delebiler etableret. Efterfølgende er der etableret en række delebilordninger typisk i foreningsform, herunder Københavns Delebiler, der startede i 2004.
I takt med tilvæksten i antallet af brugere, har delebilordningerne udviklet sig fra relativt uformelle rammer til mere formelle og professionelle rammer, hvilket også afspejles i den organisatoriske udvikling. De største delebilorganisationer i Europa er således i dag organiseret i kommercielle aktieselskaber, ligesom eksisterende virksomheder som f.eks. Deutsche Bahn og Hertz har engageret sig i delebilsordninger i hhv. Tyskland og Danmark.
I Danmark blev delebiler introduceret i december 1997 med etableringen af Odense Bilklub. Baggrunden for etableringen var et projekt i Odense Kommunes regi med støtte fra Miljøstyrelsen. Projektet havde til formål at undersøge mulighederne for at implementere delebiler i Danmark.

Konferencen 2012
Danske Delebiler afholdt d. 13. januar 2012 i samarbejde med Transportøkonomisk Forening og Anne Baastrup MF en konference på Christiansborg om delebiler, bl.a. med oplæg af EUs klimakommissær Connie Hedegaard. Konferencen gav anledning til massiv mediedækning og større fokus på delebilisme.
Kampagne 2007
I uge 3, 4 og 5 2007 kørte Movia en kampagne i samarbejde med Danske Delebiler, S-tog og Metro. Kampagnen satte med farvestrålende design og sloganet "Delebil - din bil, når du har lyst!", fokus på fordelene ved at kombinere offentlig transport og delebil.
Kampagne 2005
I 2005 kørte HUR (nu: Movia) en kampagne i samarbejde med delebilordningerne i Hovedstadsområdet. Kampagnens formål var at vække interessen for at kombinere offentlig transport med brugen af delebiler.